Her er de tusindvis af job, der giver opsvinget i hovedstaden et ekstra stort skub

Det københavnske opsving buldrer afsted og stikker af fra resten af landet. Som beskrevet på Berlingske tirsdag skyldes det ikke kun, at befolkningen vokser i hovedstaden, men også at man i den del af landet arbejder smartere og mere effektivt end i resten af landet. Nu viser nye tal fra Dansk Erhverv, at det for alvor er tre brancher, som skiller sig ud med den største fremgang i produktiviteten i perioden fra 2010 og til 2023. Industrien er på en sikker førsteplads med den største fremgang i produktiviteten. Det er udviklingen i det, der hedder timeproduktiviteten. Den viser, hvor effektive vi er, når vi er på arbejde. På de næste pladser kommer brancherne information og kommunikation samt handel og transport. Det er alle tre brancher, hvor stigningen i produktiviteten har været større end fremgangen i beskæftigelsen i de seneste ti år. I industrien er beskæftigelsen steget med lidt over 20 procent siden 2010, mens produktiviteten er gået frem med hele 120 procent. Den solide fremgang for industrien kan måske overraske, da branchen ofte forbindes med virksomheder, der ligger i Jylland. Men det billede har medicinalindustrien med Novo Nordisk for alvor lavet om på. Novo har størstedelen af koncernens 28.000 danske beskæftigede placeret i Region Hovedstaden. »Som udgangspunkt er produktiviteten steget mest i de brancher, der huser store videnstunge og eksportorienterede virksomheder. Det ses ikke mindst inden for industrien, hvor hovedstadens medicinalindustri har klaret sig forrygende over en længere årrække,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer. Han fremhæver, at der er en klar årsag til, at brancherne information og kommunikation samt handel og transport kan fremvise en høj produktivitetsvækst. »Det er blandt højproduktive virksomheder inden for databehandling, computerprogrammering samt konsulentbistand med videre. Dertil har særligt transportbranchen og engroshandlen formået at løfte produktiviteten mærkbart,« siger Tore Stramer. Højere lønninger Vækst i produktiviteten er uhyre afgørende for hele den danske økonomi, da vi udnytter vores ressourcer bedre og får øget vores velstand på den måde. For den enkelte dansker er en bedre produktivitet også en stor fordel, fordi det på sigt giver en højere realløn. Ser vi på beskæftigelsen, er der samlet set næsten 852.000 lønmodtagere i Region Hovedstaden. Blandt de tre meget produktive brancher arbejder der 58.900 personer i industrien. Inden for handel og transport er der 206.500, og information og kommunikation har 62.300 beskæftigede. Tallene viser ikke, hvor mange der arbejder med forskning og udvikling inden for de brancher. Det er ofte de job, der er med til at øge produktiviteten i den enkelte virksomhed. Men groft sagt kan man sige, at det er de tre brancher, der er med til at give det københavnske opsving et ekstra løft. Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen fremhæver specielt industrien. »Det er helt klart, at den enorme produktivitetsfremgang bliver genereret i medicinalindustrien. Det har været en driver for økonomien i hovedstaden i en række år. Det er forskning, og det er udvikling, der betyder rigtigt meget. Det er også derfor, at vi kan opretholde velstanden i Danmark. Vi producerer varer, som ligger i den høje ende af værdiskalaen,« siger Helge J. Pedersen. Han understreger, at den store succes for Novo Nordisk og medicinalindustrien også har nogle positive sideeffekter. »Vi har været foregangsland på den grønne omstilling. Det har også betydet, at et datacenter kan flytte til Danmark. Det er det, vi skal leve af. Vi skal leve af, at vi bliver dygtigere til det, som vi gør,« siger Helge J. Pedersen. Giver stort pres på boligpriserne Som beskrevet på Berlingske i slutningen af oktober viser tal fra Danmarks Statistik, hvordan Region Hovedstaden virkelig trumfer resten af landet, når det gælder økonomisk vækst i de her år. I tallene kan man se, at i 2023 voksede økonomien i Region Hovedstaden med hele fem procent. Det er dobbelt så meget som væksten for landet som helhed, hvilket også ses af, at der er en noget svagere udvikling i landets øvrige regioner. Onsdag kom der nye tal for BNP, og de viste, at den danske økonomi voksede med 1,1 procent i tredje kvartal i år. Det var mere end ventet af analytikerne og overraskende højt. Tallene er ikke opdelt i regioner endnu, men Danmarks Statistik skriver, at fremgangen i væsentlig grad sker i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften. Dermed kan der være lagt op til, at beskæftigelsen kan stige yderligere i hovedstaden. Det er naturligt nok godt, men den voldsomme fremgang giver også sine udfordringer. Når den højere produktivitet giver højere lønninger, er det også med til at give flere købestærke familier i hovedstaden. Det lægger et mere eller mindre konstant pres på boligpriserne opad, som også beskrevet på Berlingske. Boligredegørelsen 2024 fra Københavns Kommune viser det samme. Heri kan man se, at gennemsnitsindkomsten for førstegangskøbere på det københavnske boligmarked er steget med 230.000 kroner fra 2013 til 2022, hvor den kom op på 840.000 kroner. For dem, der havde en bolig, men købte en ny, var den gennemsnitlige indkomst på 1,35 kroner i 2022. Det er 355.000 mere end i 2013. Københavns Kommune bemærker, at de tilsvarende indkomster ikke er steget nær så meget i resten af landet. Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen mener, at den udvikling vil fortsætte. »Faktum er, at selvom ejerboligerne i København er blevet meget dyrere, så er der stadig købere til dem. Var der ikke det på de her niveauer, så ville vi jo se prisfald. Mange af dem, der køber, har mulighed for det, fordi de ud over en solid indkomst også har en stor sum penge med til udbetaling,« siger Louise Aggerstrøm Hansen. https://www.berlingske.dk/oekonomi/her-er-de-tusindvis-af-job-der-giver-opsvinget-i-hovedstaden-et-ekstra